En hverdag i bangkok
Vi har haft en stille og rolig dag. Dem vi bor hos, har været til eksamen, og da vi stadig ikke er helt velbevandrede i thai sproget, har vi bare slappet af. Vi har talt en del med moderen i huset, og hun spurgte om jeg havde en kæreste. Da jeg fortalte hende at jeg desværre ikke var i besidelse af førnævnte, spurgte hun hvordan jeg foretrak mine kvinder... Vores tjener, som før vi kom ikke kunne et ord engelsk, har spurgt mig hvor lang tid jeg bliver i Bangkok, og hun griner af alt jeg siger... Jeg er bange for at jeg er ved at blive solgt til højestbydende.
Jeg er blevet inviteret på mad af moderen i huset. Hun kommer fra en nordliggende landsby, og ville gerne bespise mig mig lokalretter. Nordpå lever de af insekter..
Jeg har svært ved ikke at grine af deres navne hernede. Der er en lille pige der hedder "puhbæ". Jeg har ikke set det stavet, men det udtales sådan. Der er en veninde af huset, som hedder So...Sådan udtales det også. Ikke "Soe" eller " sow" men So.
Huset vi bor i, er ret hyggeligt. Der er 2 tjenere, 1 privatchauffør, famillien på 7, en del gekkoer, 3 katte, en knæler og en ret stor edderkop, som Bjarke myrdede igår.
hav det godt. Jeg savner jer.
kærlig hilsen
Nikolaj
0 Comments:
Post a Comment
<< Home