Update
Bare lige for at de ikke lukker denne side, kommer der et lille meningsløst indlæg.
D.24 maj smutter jeg.
Og det blev den allerede i september. Jeg tager afsted igen. Jeg har fået job på skolen, og nu skal jeg bare have solgt min lejlighed. Jeg har pakket mine ting der skal fragtes til Thailand, og jeg mangler at få kattene dokumenteret raske, så de ikke bliver afvist i Bangkok.
Tirsdag nat rejste jeg tilbage til DK igen. Den sidste tid har været totalt hektisk. Jeg har været på camp, til skolens olympiske lege og jeg har skulle pakke. Det var bestemt ikke sjovt at skulle sige farvel. Men på den anden side, så er det jo sikkert bare et spørgsmål om hvornår jeg tager der ud igen. Jeg har jo fået tilbudt job.
Min sidste post er først kommet på i dag...Meget irriterende med et jordskælv i Malaysia, der smadrer IT-masterne...Nå, men en lille lortemeddelelse kan det vil altid blive til. Grundet bomber og bombetrusler i Bangkok, ser det ud til at ungerne først kommer i Zoo efter at jeg er taget hjem. Pisse ærgeligt, men sådan er tingene. jeg kan godt forstå at zoo-sponsorerne muligvis kan blive lidt bitre. Det er jeg selv. Ungerne skal nok komme i Zoo, da jeg har gjort Jay til protektor for projektet. Pengene vil stå på kontoen, til hun har fået arrangeret det påny, og bombetruslen er væk. Hvis I er meget bitre over det, vil jeg selvfølgelig betale pengene tilbage til jer. Men bare rolig, børnene skal nok få den oplevelse, desværre bare ikke med mig. Det er jo heller ikke vigtigt at jeg kommer i Zoo. Bare det at jeg ved at "mine" unger får den oplevelse er godt nok for mig.
Jeg fik hentet mine udmattede forældre lørdag middag i den kæmpestore, helt nye, ret uoverskuelige lufthavn i bangkok. Efter en del flæben fra os alle, fik vi så taget en taxa tilbage til lejlighedskomplexet. Min mor havde kun taget 8 pakker rugbrød med! 4 rejeoste og 6 plader Marabou var det oså blevet til. De havde haft en ganske kedelig flyvetur, med det russiske selskab Aeroflot. Der var kun 1 russer, der efter at have drukket sig ned i Contreau(? Det der appelsinlikør) faldt i søvn, og i søvne hev pikken frem og pissede ned af sig selv. En anden, rigtig klog russer, gik ud og røg på toilettet, og fik en bøde på 2200 dollars. Det er jo heller ikke meget for at tage 2 sug på en billig russisk smøg...
Satan , pis og helvede!



Så har jeg været på eventyr igen. Jeg har været i Sri Sar Ket, i det østlige thailand, for at besøge minerydderne. Det var et helvede at sidde 9 timer i en bus...Vi ankom sent lørdag aften, og blev modtaget af 40 hylene/hujende mennesker, der bankede på deres uringarvede bongotrommer (eller hvad det nu var..) og kastede kranse om halsen på os. Det var helt fantastisk! Vi overnattede i en naturpark, der ligger lige op til Cambodias grænse. Vi blev revet ud af vores skønhedssøvn klokken lidt over 5, så vi kunne komme ud og se solopgangen over Cambodias jungle. Det var en fantastisk oplevelse. Det eneste der ødelægger det lidt, er at området desværre er plastret ind i miner. Det er så her vores venner kommer ind i billedet, for de har viet deres liv til at fjerne minerne. Det er jo ikke helt ufarligt, sådan noget..man må virkelig tage hatten af for sådanne mennesker.
Jeg har lige været på camp med skolen. Det var hårdt( arbejdsdage fra 7.00 til 22.00....Men det var sgu det hele værd. Vi var med til at søsætte havskildpaddeunger, som var blevet reddet af Søværnet. Ellers bliver æggene brugt til at spise....Og der bliver stadig drevet rovdrift på deres skjolde. På billedet sidder jay med en af padderne. Vores allesammens ynglingsbøsse lavede også et show, og jeg var heldig lige at fange ham up close. Udover ægteskabstilbud, fik jeg også mulighed for at bade ved stranden. Det var helt ok. Faktisk var det super fedt, og det er der jeg regner med at tilbringe min juleferie. Næste weekend skal jeg på camp igen. Det er hos dem vi har haft på besøg på denne camp. De har viet deres liv til at rydde miner. Tænk, vi går og piver over at vi kan få en istap i bærret om vinteren, og herude kan man få revet et ben af året rundt. Alle burde opleve Thailand( minerne er i Cambodia..). det er simpelthen for fedt. Det er en oplevelse I burde give jer selv. Jeg savner DK, men det er helt sikkert at jeg vil vende tilbage til thailand.














Yes sir! Jeg er lige vendt tilbage fra nordthailand. Vi var blevet inviteret til en PN skole, i en lille snotflække i lampang-provinsen. Togturen tog kun 12 timer. Bevares, der var noget at kigge på, både indenfor og udenfor. Udenfor var der en fantastisk natur, og i kupeen var der en dame uden tænder, der spiste kage.. Vi blev modtaget af 5 lærere, og da de kun havde en bil, røg Bjarke og Bubber om på ladet. Så blev vi indlogeret på skolen, som bedst kan sammenlignes med en fugtig spejderhytte. Vi skulle heldigvis ikke tilbringe andet end nætterne på skolen. Apropos nat, så blev jeg vækket af min telefon, hvor Rasmus( ham vi har boet sammen med) ringede og spurgte om vi var ok, da han lige havde hørt om militærkuppet. Det eneste vi har mærket til kuppet, var at thaierne fik en officiel helligdag indført om onsdagen, da militæret ville give folk lidt fred :) Men ellers har vi brugt ugen på at se et hav af templer, blandt andet et 2000 år gammelt teaktræstempel. Vi har set dronningemoderens ferieresidens( det var ikke helt som vores sommerhuse i dk...) jeg har redet på en kæmpe hanelefant gennem junglen ( Yiiir!!!) som nok er en af de fedeste visuelle oplevelser jeg har haft. På et af billederne kan man se en elefant med 5 ben, som jeg red bagved. Jeg har været i templet hvor buddhas rester ( vistnok) skulle ligge, jeg er blevet regnet midt over af nordthailands lortemonsunregn(det regnede nok 12 timer om dagen....) og jeg har set verdens klammeste hund. Det er den der ligner lidt en dinosaur...Der er nok en mulighed for at kræet har en slem hudsygdom, og jeg fatter ikke at den stadig kan gå. Vi var i Chiangmai provinsen og se et tempel lavet af hvide sten og discokugle fragmenter. Det var dog pænest på afstand. Det var en fed tur, og hold da kæft, hvor er der smukt i bjergene og junglen.





Til en lille misseklat. Den lå og skreg en hel nat, fordi moderen enten er skredet,eller blevet kørt ned af en af de utallige taxaer. Om morgene diskuterede alle os i kollektivet om vi skulle drukne den eller vride halsen over på den. Så kravlede den op af mine bukseben, og lagde sig til ved min hals. Så blev den sag jo afgjort. Jeg ved godt, at den kommer til at klare sig af helvede til når vi skrider, men jeg synes ikke jeg kunne bære at den skulle dø, efter sit charmestunt.Den sidste uges tid har jeg været på hospitalet to gange, fordi jeg har hostet mine lunger op. hele huset har været ramt af sygdom, som jeg har en anelse om, er en stor gang Aircondition syge. Muligheden for at det kan være en virus( eller whatever) er der også , for hende læreren jeg har været på date med, begyndte at hoste blod i fredags... Hvis det går helt galt, så kan I jo bare fordele arven efter forgodtbefindende.
Så skete det! Vi skulle se Phat Phong, stedet i bangkok med de underlige sexshows. Det er en gade med boder og skumle stripjoints. Vi nåede ikke engang at smække døren til taxaen, før en slimet, ældre thai tilbød os et menukort med shows. 3 champs i byen= hajerne lugtede blod...
Jeg talte med kristian igår, og han fortalte mig at ham og michael overvejer at komme og besøge mig.


Jeg blev inviteret i biografen af musiklæreren fra skolen. Da hun er meget sød, og jeg ikke ville virke uhøflig, valgte jeg at sige ja.


Familien vi bor hos, inviterede os ud til en naturpark i søndags. Klokken 7 om morgenen, stadigvæk stiv, blev jeg revet ud af min søvn og smidt ind i en bus. Døden nær af selvmedlidenhed og hovedpine, tilbragte jeg 3 timer på landevejen. Det var det hele værd! Der var Fanter over det hele! Jeg så en Fante pølle, og damen der slæbte det væk fra vejen, blev nødt til at gå 2 gange :)Jeg var ved at hyle da jeg gik rundt i den park, ikke så meget pga hovedpine, men fordi det var så smukt. Det her land er fantastisk. I burde unde jer selv den oplevelse at komme herud.


Så skete det....Bubber kom til at sige ja....Ikke til en kommende thaikone, men til at synge for organisationens præsident...Imorgen!...jeg troede at lærerne skulle synge med, men næh nej! Bubber skal synge alene. SÅ jeg er blevet udstyret med en cd med sangen på, og heldivis også en tekst, for det er ikke vildt nemt at udtale thai.....Det er noget rigtigt pis. Det tager det meget højtideligt, da præsidenten har været med i regeringen, og kender Kongen. Så nu sidder Bubber og lytter til sangen, samtidig med at jeg prøver at huske mine memoriseringsteknikker fra den gang jeg læste manuskripter på teaterskolen. Jeg spurge dem om jeg ikke måtte synge " min far er vognmand i Slagelse", men det mente de ikke var en god idè. hvis I hører noget om en højtstående fyr fra thailand der har skudt sig selv i skam, så ved I at det ike gik skidegodt.
Vi tog et weekendbreak til Pattaya....Er du svimmel, hvor er det et mærkeligt sted! Der ligger et hav af nordiske og tyske barer overalt! Og så står de ellers bare parat...Der er ludere over det HELE! For hver meter man går på deres walking street( ja, jeg er meget international nu ) står der en lille slimet thai med et menukort over hvad for nogle shows man kan komme ind og se... Blandt andet et rotte(!)show....Og gudhjælpemig også et show med undulater!?!?...Vi fandt et billigt hotel, men checkede ud dagen efter, da Camilla(en af dem vi bor hos) ikke magtede at der var sædpletter på hendes lagen, da hun skulle sove :) Formålet med vores tur, var at komme ud til en strand, ude på en ø ved Pattaya. Den besøgte vi lørdag, efter Bjarke og jeg havde synkronbrækket os på det klamme hotel. Pattaya er meget sjov at se, men det er virkelig ulækkert, med alt den handel der er med kvinder. Der er hysterisk mange gamle, klamme stoddere der går rundt med en 40 år yngre "kæreste". Der bliver sågar også lavet en dansk avis dernede....Føj for satan! Men en oplevelse, det var det sgu.
Nu er vi endelig startet på skolen. Det er godt nok noget af et kulturspring..Hver morgen kommer samtlige elever hen og bukker, og siger godmorgen. Bagefter en times morgengymnastik og morgensang. Der er ikke rigtig noget der hedder frikvarter, til gengæld skal de terpe alle de ting de bliver undervist i. inklusiv engelsk, som vi står for. Så har de fri 15.30. Lyder det ikke som en ok lang arbejdsdag for en 2-3 årig??.... Ungerne er til gengæld dejlige. De har fundet ud af at man godt kan have det sjovt med voksne, så de gror på os ligeså snart de ser deres snit til det. Thaier har alle sammen kælenavne, og da de ikke er rasende gode til dansk, har vi selvfølgelig også fået øgenavne. Jeg bliver kaldt Bum Buiye. Det kan oversættes til : store bamsede dreng :)
Igår blev jeg introduceret til bangkok bynight. Glem alt om turiststeder. Vi besøgte en hel bydel, der KUN består af diskoteker. Vi var de eneste udlændinge der var der. Resten var thaier, og de er helt gale. Der er proppet med mennesker, der danser, synger og drikker sig helt i hegnet. Vi blev serviceret på den helt fede måde. Hver gang man tager en tår af sin øl, kommer der en thai hoppende og fylder dit glas op igen. Når jeg skulle tisse, stod der en lille fyr og vaskede mig i nakken med et kogt håndklæde, og bagefter masserede han min ryg og mine arme. Det er RET svært at tisse, når der står en og skubber og maser på ens ryg...
Vi har haft en stille og rolig dag. Dem vi bor hos, har været til eksamen, og da vi stadig ikke er helt velbevandrede i thai sproget, har vi bare slappet af. Vi har talt en del med moderen i huset, og hun spurgte om jeg havde en kæreste. Da jeg fortalte hende at jeg desværre ikke var i besidelse af førnævnte, spurgte hun hvordan jeg foretrak mine kvinder... Vores tjener, som før vi kom ikke kunne et ord engelsk, har spurgt mig hvor lang tid jeg bliver i Bangkok, og hun griner af alt jeg siger... Jeg er bange for at jeg er ved at blive solgt til højestbydende.
I dag har vi været ude og se det sted, hvor vi skal arbejde. Vi var af den klare overbevisning at det var et forholdsvist fattigt sted, men der var vi helt galt på den. Skolen er kæmpe stor, og er vildt lækker. Selvfølgelig lykkedes det mig at smaske hovedet op i en tværliggende betonsøjle, men det er en bagatel. De er vildt søde og rare, de mennesker der er på skolen. Deter et virvar af lærere, håndværkere og buddhistiske munke der underviser. Ungerne er også dejlige, men vi havde ikke rigtig mlighed for at tale med dem, da de bare sad og stirrede på os ( læs:mig). Vi skal undervise dem, men i hvad ved jeg ikke helt endnu. Lærerne ved det vist heller ikke. Men hvad faen! Vi skal nok finde på noget til de børn.
I dag har vi haft vores første rigtige dag i Thailand. Vi har været i et kæmpe, kæmpe stort indkøbscenter. Der var helt vildt så meget de havde til salg. Man kan købe alt. Det blev dog kun til kontaktlinser til de næste to år, som jeg betalte den formidable sum af 1500 baht for. Divider med 6,5 så har du den danske pris. Bagefter tog vi i et indkøbscenter, der nogenlunde havde samme kapacitet som magasin. Der var KUN elektronik. Der anskaffede jeg mig et par dvd film (12) der løb op i den hysteriske sum af 960 baht. De var helt vildt originale, sagde sælgeren... 3 af dem er optaget med et kamera i en biograf :)
Så oprandt dagen. Det var sgu ikke særlig sjovt at skulle sige farvel til mine forældre. Det må jo nok siges at være en "first time", det med at rejse væk fra alt i så lang tid. Bevares, jeg skal jo nok overleve, men det huede mig stadig ikke at se mine forældre for sidste gang i et halvt år. '
Puha, det er sgu næsten ligesom en Nik og Jay sang. Jeg sidder i mine forældres have, og nyder solopgangen, da jeg kun kunne sove i 3 timer... Det ligner ikke mig. De sidste par dage har jeg været lidt rundt og sige farvel til forskellige mennesker, men slet ikke alle dem jeg gerne ville nå.