Et halvt år i bangkok

20060721

Departure fra kastrup lufthavn

Så oprandt dagen. Det var sgu ikke særlig sjovt at skulle sige farvel til mine forældre. Det må jo nok siges at være en "first time", det med at rejse væk fra alt i så lang tid. Bevares, jeg skal jo nok overleve, men det huede mig stadig ikke at se mine forældre for sidste gang i et halvt år. '
Jeg mødtes med Bjarke og Michala 3timer før vi skulle lette. det var vi nødsagede til, for at jeg kunne være sikker på at få benplads i flyet. Benplads fik jeg, men mine lår lignede skinkesalat da vi ankom til bangkok imorges. Sæderne er desværre ikke designet til at huse en knallert på min størrelse. Flyveturen var ikke så hård som ventet. Vi fløj forbi mount Everest! I mørke...Så det var ligemeget. To af Bjarkes kammerater tog imod os i lufthavnen. Uden dem havdevi nok været rimelig lost. Endtil videre er vi indlogeret hos dem.
Der er super varmt ! Da vi kom ud af flyveren, fik vi en varmebølge i hovedet. Da jeg kunne se mit snit til det, ville jeg ud af terminalen, da jeg var ved at svede ihjel. Udenfor var det endnu varmere....Så jeg løb ind i "kulden" igen.
Tingene herude er vildt billige. Dog løber det op, når man skal købe senge, luftblæse-dimser, lagener, telefonkort og taletid. Vi har også nydt vores første Thai måltid. En lettere skummel type (hun havde skægstubbe...) serverede en mystisk suppe, der bestod af kogt salat og bacon... Jeg holder stædigt fast på, at det ikke fremgik tydeligt i teksten på menukortet.
Nu vil jeg lige sove et par timer. Jeg har været oppe i 24 timer nu, og har det vildt underligt.

Pas på jer selv!
Nikolaj

0 Comments:

Post a Comment

<< Home