Et halvt år i bangkok

20060925

Nyt fra Østfronten



Yes sir! Jeg er lige vendt tilbage fra nordthailand. Vi var blevet inviteret til en PN skole, i en lille snotflække i lampang-provinsen. Togturen tog kun 12 timer. Bevares, der var noget at kigge på, både indenfor og udenfor. Udenfor var der en fantastisk natur, og i kupeen var der en dame uden tænder, der spiste kage.. Vi blev modtaget af 5 lærere, og da de kun havde en bil, røg Bjarke og Bubber om på ladet. Så blev vi indlogeret på skolen, som bedst kan sammenlignes med en fugtig spejderhytte. Vi skulle heldigvis ikke tilbringe andet end nætterne på skolen. Apropos nat, så blev jeg vækket af min telefon, hvor Rasmus( ham vi har boet sammen med) ringede og spurgte om vi var ok, da han lige havde hørt om militærkuppet. Det eneste vi har mærket til kuppet, var at thaierne fik en officiel helligdag indført om onsdagen, da militæret ville give folk lidt fred :) Men ellers har vi brugt ugen på at se et hav af templer, blandt andet et 2000 år gammelt teaktræstempel. Vi har set dronningemoderens ferieresidens( det var ikke helt som vores sommerhuse i dk...) jeg har redet på en kæmpe hanelefant gennem junglen ( Yiiir!!!) som nok er en af de fedeste visuelle oplevelser jeg har haft. På et af billederne kan man se en elefant med 5 ben, som jeg red bagved. Jeg har været i templet hvor buddhas rester ( vistnok) skulle ligge, jeg er blevet regnet midt over af nordthailands lortemonsunregn(det regnede nok 12 timer om dagen....) og jeg har set verdens klammeste hund. Det er den der ligner lidt en dinosaur...Der er nok en mulighed for at kræet har en slem hudsygdom, og jeg fatter ikke at den stadig kan gå. Vi var i Chiangmai provinsen og se et tempel lavet af hvide sten og discokugle fragmenter. Det var dog pænest på afstand. Det var en fed tur, og hold da kæft, hvor er der smukt i bjergene og junglen.
Pas på jer selv og hinanden.
Tusind tanker
Bubber




20060912

Fundraising!



Min kære moder kontaktede mig, og fortalte hun var begyndt at samle ind til min zoo-tur med ungerne. Det er jo fantastisk! Min kære veninde Emilie er begyndt på det samme, og min gamle roomie Endre( skummel dialekt, meget hår) har udtrykt at han gerne ville støtte sagen. Det har fået mig til at håbe der var andre der ville være en del af denne oplevelse for ungerne, som ellers ikke ville have denne mulighed. ( samtidig tror jeg det tæller med i karmapuljen, når vi en dag skrider i svinget)

Afhængigt af beløbet vi kommer op på, vil følgende blive prioriteret:
1: I december eller januar, når det passer ind i skolens program, vil jeg tage ungerne og lærerne med i zoo, hvor vi bliver kørt til i bus. Jeg arrangere med MCdonalds at de levere happymeals, og busserne kører os hjem igen.
2. Nye kvalitetstandbørster til alle ungerne.
3. En tur i biffen


Min moder ( Beth Gregersen) vil stå for indsamlingen, og her er kontonummeret:
BG BANK
REG. NR. 0455
KONTO NR. 4737217701 .
Jeg vil samtidig bede jer om at sende et billede af jer selv, så jeg kan lave en planche til børnene.

Æh bæh buh og tusind tak, kys og kram

Nikolaj

20060909

Jeg er blevet far...

Til en lille misseklat. Den lå og skreg en hel nat, fordi moderen enten er skredet,eller blevet kørt ned af en af de utallige taxaer. Om morgene diskuterede alle os i kollektivet om vi skulle drukne den eller vride halsen over på den. Så kravlede den op af mine bukseben, og lagde sig til ved min hals. Så blev den sag jo afgjort. Jeg ved godt, at den kommer til at klare sig af helvede til når vi skrider, men jeg synes ikke jeg kunne bære at den skulle dø, efter sit charmestunt.
Ellers er der ikke sket det store i huset de sidste 2 ugers tid. Vi er ellers alle blevet stort set raske. Om en uge skal jeg afsted og besøge en af vores skoler i chiang mai. Det er oppe nordpå, og vi vil være omskåret for afverdenen :) Ingen telefoner, ingen internet, men der er babyelefanter på skolen . Yes sir! Så det bliver superfedt. Det tager kun 8 timer med tog, så der bliver rig mulighed for at rive hovedet af hinanden på vejen.
På skolen går det strygende. Vi er meget vellidte derovre, og ungerne er vilde med os. De er fandeme også søde, de små bæster.
Jeg kunne godt savne en god efterårsbrise en gang imellem. Temperaturen er helt nede på 33 grader når vi skal sove... Så jeg tror sgu snart jeg finder en lejlighed herude, med aircon! Jeg er oppe på at bruge 3 t-shirts om dagen ovre på skolen. Så prøv lige at tænk på hvor meget jeg ville have svedt hvis jeg havde været overvægtig??
Jeg kunne godt bruge en skive rugbrød en gang imellem, men ellers nyder jeg thaicuisinen. Jeg er blevet forfalden til Panaeng karry. har du først fået en perfekt tilberedt Panaeng ret, så slår heroinen ind. Til gengæld er jeg ikke helt vild med deres kogte brød.. ej heller deres meget store fiskeboller. Men generelt er det utroligt spændende at spise deres mad.
Det meste af min fritid bruger jeg med lærerne fra skolen. Jeg er efterhånden ved at have opbygget et ordforråd, som gør at jeg kan klare de fleste hverdagsting uden de store problemer. Jeg har været med til en del arrangementer, hvor der bliver opført traditionelle thai kultur ting, såsom dans og musik. Det er en superfed kultur, som de er oprigtigt stolte af. Jeg har aldrig mødt så venlige mennesker, som thaierne. Hvis jeg gør en kulturmæssig fejl, så smiler de bare, og siger " mai bin lai" som betyder "nevermind". For eksempel kom jeg til at træde hen over en tromme i musiklokalet, og så skreg de allesammen. . Jeg så den ikke komme, og undskyldte meget. Så kiggede de uforstående på mig, og sagde i kor :" mai bin lai".. så jeg ved sgu ikke helt hvad der skete. Man må heller ikke kysse offentligt, hvis man er en godt opdraget thai. man skal heller ikke spise op, for så tror de bare man er sulten, og bestiller mere mad til dig. man skal også rejse sig i biografen og vise sin respekt for kongen :) Det er også meget normalt at købe små gaver til hinanden. For eksempel har jeg fået det argeste lort af Jay, 2 små lyserøde mus lavet af muslingeskaller. Sød tanke, godt håndværk, gyseligt resultat :) Det værste er, at de ikke er gået i stykker endnu..

Glæder mig til vi ses

Kærlig hilsen

Nikolaj, jeres agent i Østen

20060903

Tuberkulose og hustruvold

Den sidste uges tid har jeg været på hospitalet to gange, fordi jeg har hostet mine lunger op. hele huset har været ramt af sygdom, som jeg har en anelse om, er en stor gang Aircondition syge. Muligheden for at det kan være en virus( eller whatever) er der også , for hende læreren jeg har været på date med, begyndte at hoste blod i fredags... Hvis det går helt galt, så kan I jo bare fordele arven efter forgodtbefindende.

Vores tjenestefolk, som er gift, har lidt problemer for tiden. I torsdags blev manden skubbet ned af en trappe. I dag blev jeg nødt til at skille dem ad, da han stod at tampede hendes hoved ind i en betonvæg. bagefter så jeg så de blodige bidmærker han havde, og et sår efter en kniv.... Nu er han lige flyttet ud. Meget mærkeligt og meget ubehageligt at være vidne til.

Håber I alle sammen har det godt

Kærlig hilsen

Nikolaj