Et halvt år i bangkok

20060826

Så for satan! Vietcong viser tænder!

Så skete det! Vi skulle se Phat Phong, stedet i bangkok med de underlige sexshows. Det er en gade med boder og skumle stripjoints. Vi nåede ikke engang at smække døren til taxaen, før en slimet, ældre thai tilbød os et menukort med shows. 3 champs i byen= hajerne lugtede blod...
Vi kom en på et forholdsvis tjekket sted, hvor de stod enkelt piger og strippede. Vi blev anvist bord..og så angreb hajerne. Inden vi nåede at bestille øl, havde 12 piger fået spredt os fra hinanden, så vi hver især kom til at betale for hinandens øl. Herfeter udså de sig det bedste offer= mig. Så en pige masserede min nakke, 2 andre mine arme, 2 piger tog mig i skridtet og en ældre shemale ville have penge til en omgang cola til pigerne. Skulle jeg ved et tilfælde få øjenkontakt med en af pigerne, lavede hun suttebevægelser og pegede på en tavle med tegninger, som ville få Kama Sutra til at ligne en pixibog. Mens jeg prøvede at få en af tøserne til at holde op med at tage fat i min tegnebog, fik jeg råbt til Rasmus og Bjarke at vi skulle gå. Da jeg så rejste mig op, havde drengene ikke fået kæmpet sig fri endnu, så jeg blev nødt til at sige jeg skulle på toilettet. Jeg blev skubbet ud på et toilet af 6 piger og den gamle hanhun, og da jeg så en dobbeltseng derude gik jeg i panik. Jeg skubbede mig forbi tøserne ( og den gamle hanhun) og løb ind på et rigtigt toilet. Her blev jeg nødt til at sparke døren i, og holde den med foden mens jeg låste. Vi slap ud med livet i behold. Jeg troede ikke det var så galt, men det her var helt insane. Vi nåede ikke engang at se nogle af de berygtede shows. Herefter gik vi på MacD, men de var lige så store hajer, for rasmus blev bøffet for 500 baht derinde. Jeg kiggede i min pung, og opdagede at de havde fået stjålet 2000 baht fra mig inde på baren. Well, the name of the game, men det er sgu mange tandbørster man kan få for den sum. Herefter gik vi ind på en mindre bar, hvor Bjarke fik stukket en ballon i hånden med det samme. Vi kiggede lidt undrende på den, og pludselig kom der en kanyle flyvende ud af et pusterør, som en af damerne legede med oppe på scenen. Bjarke var rystet, for selv om den fløj langt, sigtede hun ret skidt. Herefter trak hendes veninde en snor med barberblade ud ....da hun så bagefter skar et stykke papir over med hver af bladende, fik jeg det stramt på hendes vejne. Så stod der en dame på scenen og råbte af mig.. jeg vidste ikke helt hvad det gik ud på, men sagens grimme natur stod blitzklart for mig, da hun skød en banan efter mig! jeg var lige ved at græde...Pludselig skulle vi så betale for drinks til damerne og for shows, og så sad der en flok tøser på skødet af mig, men s de gumpede og suttede på mine fingre.så før vi fik kæmpet os ud, var vi blevet rullet totalt af hajerne. Det kostede mig kun 5000 baht ialt på 2 timer! Jeg ærgrer mig ikke så meget over det, da vi sgu bare kunne have holdt os væk. Jeg tager til gengæld hatten af for deres koldblodighed.
Dumme turister= nemme penge. 2 timer- 3 øl-5000baht= nikolaj , dybt rystet på vej hjem i en taxa. Phat Phong, I hope I never see you again.

Kærlig hilsen

Nikolaj

20060822

Ferie i oktober

Jeg talte med kristian igår, og han fortalte mig at ham og michael overvejer at komme og besøge mig.
Jeg har ihvertfald 14 dages ferie i sidste halvdel af oktober, og der kunne det være oplagt at tage på eventyr.
Hvis nogen har lyst, så kan vi arrangere en tur rundt til de fede steder herude. Det koster ikke en bondegård. Book billetten, hotellerne finder vi på vejen :) Det er en oplevelse I ikke må gå glip af. Vi tager til kho PhiPhi, som er den ø hvor the Beach er optaget. Det er i sandhed en bounty ø. Alle er velkomne. Skriv til mig, så arrangerer vi sgu et hell of a ride rundt i det her smukke land.


Kærlig hilsen

Nikolaj

20060821

Et nougathjerte kan godt smelte i 40 graders varme




De børn der går på skolen, er blevet godkendt og inviteret, fordi de er så fattige, at uden den chance som skolen giver dem, så ender de på gaden. Den klasse jeg var i , i sidste uge, var der en lille bitte pige, som ikke havde en tandbørste. Børnene har en utrolig dårlig tandhygiejne. Jeg købte en til hende, og så græd hun af glæde.
jeg har lige brugt mine sidste penge på tandbørster til ungerne på skolen.
Bjarke, michala og jeg var en tur i zoologisk have, og havde taget billeder af dyrene. michala har så lavet et spil, hvor man skal sige navnene på dyrene, men det kan ungerne ikke, da de aldrig har været i zoo, selvom det ligger 10 minutter fra skolen. Jeg ved godt jeg ikke kan redde verden, men hold da kæft det gør ondt. .
Jeg har regnet ud, at for 6000 kroner kan jeg tage alle ungerne(400) med i zoo, give dem en sodavand og en burger og sørge for buskørsel. Det bliver jeg bare nødt til at gøre. Tænk, de har sgu aldrig haft sådan en oplevelse. Jeg må indrømme at jeg hyler lidt nu. Men de er simpelthen så dejlige de unger. Når man så ser hvor lidt de har, så gør det ondt. En af drengene viste mig et ur hans far havde givet ham. Det var en kapsel, der var tapet fast på hans arm, og han græd som pisket, da det røg af...

20060819

På date i Bangkok

Jeg blev inviteret i biografen af musiklæreren fra skolen. Da hun er meget sød, og jeg ikke ville virke uhøflig, valgte jeg at sige ja.
Jeg var på aftalte sted til tiden, og pludselig stod hun der, sammen med 2 anstandsdamer fra skolen ! Jeg havde egentlig heller aldrig forestillet mig at jeg ville få set garfield 2, og slet ikke på en date. Bagefter var vi ude og spise( stadigvæk med de 2 tanter) og der ville hun gerne spise kinesisk fondue...Det består mest af alt, af kogt salat og kogt lever. Det valgte hun så at made mig med( det er en ret stor kærlighedserklæring i thailand). Herefter gik hun hjem, for det hedder sig ikke for en pæn pige i Thailand, at være ude efter klokken 9. yes yes..
Igår bad hun mig vente på at hun fik fri, så vi kunne gå ud og spise igen. jeg ventede kun 5 timer(....) og så fik vi thai BBQ...selvfølgelig sammen med en af tanterne fra i forgårs(....)
her valgte Jay ( ja, ja Nik og Jay ay ay) at made mig med kogt lever, kogt søpølse og rå rejer. Om jeg fatter hvorfor helvede nogen gider æde søpølse!?!?!
Det har været vildt skægt at være sammen med hende. Jeg viste hende et kort over verden, og bad hende udpege Danmark. Efter en del søgen i afrika og nordamerika, pegede hun så på grønland :) Hun kan ligeså meget/lidt engelsk som jeg kan thai, så det har også været noget af en oplevelse at føre samtaler med kroppen og en ordbog :)
Det skal jo så også lige tilføjes at ALLE lærerne, pedeller og køkkendamer, er sat helt ind i arrangementet, for der er en hale efter mig af folk, der siger " Yooou Happiiiii, yooou love jay??"
I dag ville hun så følge mig hjem efter jeg havde været ovre på skolen og se et teaterstykke. Men kom hun alene, kære læsere?? Nej, da vi blev sat af, af taxaen, stoppede en taxa med 3 homosexuelle lærere fra skolen, som selvfølgelig skulle med ind i huset. Meget hyggeligt, men også spændende at de brugte så meget tid på at kigge på mine deodoranter og mit tøj...

20060816

Her er den pøllende fant :)




Det var jo nærmest smukt at overvære sådan en fødsel. Det lød næsten som en træstamme der ramte jorden.

20060814

Så havde han en slange i sin sko..


så skete det. jeg havde så lige en giftig slange i min sko. Der skete heldigvis intet med mig, men slangen har fået kraniebrud. Jeg mente ikke den var farlig, men den gamle thaimand der myrdede den, var tydeligvis af en helt anden opfattelse. Det havde jeg sgu ikke regnet med i Bangkok.
Jeg havde også en frygtelig oplevelse igår...efter vi havde leget med elefanter, så endte vi på en strand med hele den Isarn familie vi bor hos + en del andre som er tilknyttet huset. Vi stod og dansede traditionelle thaidanse, samtidig med at der blev lavet lækre Isarn retter... Isarn-folket lever meget af insekter. Så jeg fik serveret store levende tanglopper. De smagte fint nok, selvfølgelig med en del chilli, men de ser for klamme ud, når de hopper rundt på min tallerken.

Kunne sgu godt bruge en portion stegt flæsk..

Nikolaj

En dag i Fanternes land


Familien vi bor hos, inviterede os ud til en naturpark i søndags. Klokken 7 om morgenen, stadigvæk stiv, blev jeg revet ud af min søvn og smidt ind i en bus. Døden nær af selvmedlidenhed og hovedpine, tilbragte jeg 3 timer på landevejen. Det var det hele værd! Der var Fanter over det hele! Jeg så en Fante pølle, og damen der slæbte det væk fra vejen, blev nødt til at gå 2 gange :)Jeg var ved at hyle da jeg gik rundt i den park, ikke så meget pga hovedpine, men fordi det var så smukt. Det her land er fantastisk. I burde unde jer selv den oplevelse at komme herud.
Måske har Allan ret...

Jeg glæder mig til at se jer

Nikolaj

20060811


I fredags var det Mors dag. Kombineret med Dronningens fødselsdag, var det en fest for thaierne. På billdedet kan man se de små rødder jeg er "lærer" for. De skulle danse en traditionel thaidans for deres mødre, som alle var dukket op på skolen. De var simpelthen så kære. De fleste af forældrene er så fattige, at de ikke har råd til at sende deres børn i skole, men alle var til stede den dag. Det koster 20 baht om dagen, men de penge går til at dække indkøb af mad til børnene. Lærerløn og bøger betaler organisationen. De mennesker der er på den skole, både lærere, elever og forældre er så elskelige. De er glade for at vi er der, og de elsker at tale med os. De synes også det er fedt, at vi gør så meget for at lære at begå os blandt thaier. Allan vi bor hos, sad igår i en brandert, og sagde : Nikolaj, for helvede, pas på! Du er ved at blive forelsket i Thailand! Det går bare ikke !

Pas på jer selv

Kærlig hilsen

Nikolaj

20060810

Så fik han sgu ny titel


Det gik over al forventning i dag. Vi kom til audiens hos organisationspræsidenten. Der var dækket op med det lækreste thaimad, og alle bukke og skrabede for ham. Jeg var oppe og synge for ham, mens de andre dansede. han var meget imponeret over hvor godt vi egentlig klarede det. Vi sad til bords med ham ved æresbordet, da vi skulle spise. Ved det andet bord sad en general og inspektørerne fra de andre skoler :) Det var helt uvirkeligt. Bagefter kom han hen til mig og sagde at han havde hørt hvor godt jeg var faldet til, og han var glad for at have mig på skolen. Så bukkede han og kaldte mig Khun Chang. Det betyder Hr Elefant :) Det er faktisk en ret stor ære, da elefanten er et helligt dyr i thailand. Thaierne er lidt ligesom børn, når det kommer til øgenavne/kælenavne. Hvis de får et skeløjet barn kalder de bare barnet for crosseye. Det har faktisk været lidt af en oplevelse at blive modtaget så godt på skolen. Alle er så søde og rare, at det bliver super svært at sige farvel. jeg er jo totalt hyledyr når det kommer til sådan noget.
Jeg har også fået smag for stærk mad. Og underlig mad. Jeg har smagt frøæg, hønsefødder, rå rejer, sorte æg(Yrrrk), stegte græshopper og noget jeg tror er kalvehjerne... Men det hele glider ned, når man får en helt insane chilli serveret til. jeg har oplevet at nærmest ligge i fosterstilling på lokummet dagen efter en chilli, og prøve på at slukke branden jeg var ved at føde.

Sawwas dee khrap

Jeg savner jer alle

Nikolaj

20060809

Tak for gaven......

Så skete det....Bubber kom til at sige ja....Ikke til en kommende thaikone, men til at synge for organisationens præsident...Imorgen!...jeg troede at lærerne skulle synge med, men næh nej! Bubber skal synge alene. SÅ jeg er blevet udstyret med en cd med sangen på, og heldivis også en tekst, for det er ikke vildt nemt at udtale thai.....Det er noget rigtigt pis. Det tager det meget højtideligt, da præsidenten har været med i regeringen, og kender Kongen. Så nu sidder Bubber og lytter til sangen, samtidig med at jeg prøver at huske mine memoriseringsteknikker fra den gang jeg læste manuskripter på teaterskolen. Jeg spurge dem om jeg ikke måtte synge " min far er vognmand i Slagelse", men det mente de ikke var en god idè. hvis I hører noget om en højtstående fyr fra thailand der har skudt sig selv i skam, så ved I at det ike gik skidegodt.

Kærlig hilsen Nikolaj

20060806

"Pattaya...A wrecthed hive of scum and villany...

Vi tog et weekendbreak til Pattaya....Er du svimmel, hvor er det et mærkeligt sted! Der ligger et hav af nordiske og tyske barer overalt! Og så står de ellers bare parat...Der er ludere over det HELE! For hver meter man går på deres walking street( ja, jeg er meget international nu ) står der en lille slimet thai med et menukort over hvad for nogle shows man kan komme ind og se... Blandt andet et rotte(!)show....Og gudhjælpemig også et show med undulater!?!?...Vi fandt et billigt hotel, men checkede ud dagen efter, da Camilla(en af dem vi bor hos) ikke magtede at der var sædpletter på hendes lagen, da hun skulle sove :) Formålet med vores tur, var at komme ud til en strand, ude på en ø ved Pattaya. Den besøgte vi lørdag, efter Bjarke og jeg havde synkronbrækket os på det klamme hotel. Pattaya er meget sjov at se, men det er virkelig ulækkert, med alt den handel der er med kvinder. Der er hysterisk mange gamle, klamme stoddere der går rundt med en 40 år yngre "kæreste". Der bliver sågar også lavet en dansk avis dernede....Føj for satan! Men en oplevelse, det var det sgu.
Så har jeg også haft fornøjelsen af at besøge et thailandsk hospital. Jeg har fået nogle insektbid på anklen, som har fået min fod til at svulme op, og antage en diskret lilla farve. Behandlingen er såmænd upåklagelig, men jeg har fået lov til at betale for nogle piller jeg ikke lige mener jeg har brug for... Vi fandt ud af at den ene slags er mod akne og den anden slags er mod angstanfald :)
De er til gengæld gode til at skrive om bivirkningerne. På den ene pakkestår der : "This pill may be sleepy" ...Engrish anyone??


Pattaya, vi ses når jeg er blevet 60!

Kærlig hilsen

Onkel rejsende Nik

20060803

Så er ferien slut!

Nu er vi endelig startet på skolen. Det er godt nok noget af et kulturspring..Hver morgen kommer samtlige elever hen og bukker, og siger godmorgen. Bagefter en times morgengymnastik og morgensang. Der er ikke rigtig noget der hedder frikvarter, til gengæld skal de terpe alle de ting de bliver undervist i. inklusiv engelsk, som vi står for. Så har de fri 15.30. Lyder det ikke som en ok lang arbejdsdag for en 2-3 årig??.... Ungerne er til gengæld dejlige. De har fundet ud af at man godt kan have det sjovt med voksne, så de gror på os ligeså snart de ser deres snit til det. Thaier har alle sammen kælenavne, og da de ikke er rasende gode til dansk, har vi selvfølgelig også fået øgenavne. Jeg bliver kaldt Bum Buiye. Det kan oversættes til : store bamsede dreng :)
Vi er jo ankommet i regntiden, så vi har lige haft halvandet døgn med uafbrudt regn. Der er så fugtigt nu , at vi bliver nødt til at tørre vores tøj i poolen.. Det har også lykkedes mig at få den berømte "Bangkok Belly"... Til gengæld er toiletpapirbilligt i thailand.
Jeg håber i alle sammen har det godt. jeg er glad for jeres kommentarer. Flere af dem :)


Kærlig hilsen
Nikolaj